3 gode grunde til at købe originalt vintagetøj til den næste 80’er-fest

Du er sikkert blevet inviteret til en del fester gennem tiden og mange af disse har højst sandsynligt været temafester. Temafester er nemlig mere populære end nogensinde før og det er snart umuligt at få lov at troppe op til en fest i sit almindelige, klassiske festtøj. Et af de temaer, der især er udbredt, er 80’er festen. Pailetter, neonfarver, skulderpuder og de bedste 80’er hits i højtalerne er et kæmpe hit blandt danskerne og formår altid at sætte gang i lidt af en fest.

Se bare et godt eksempel med Alphaville her:

Men med temafesterne kommer også jagten på det perfekte, autentiske outfit. Mange tyer til det store udvalg af kostumer webshops tilbyder, men har du overvejet at gå i en genbrugsbutik i stedet for, når du skal finde det perfekte outfit? Her får du tre gode grund til at gå på genbrugsjagt frem for at handle i webshops. Hvis tidsrammerne er lidt snævre og der skal handles 80er kostumer på nettet kan vi anbefale kostumebutikken Festli.dk.

1. Autentisk og unikt tøj

Det tøj, du finder på de forskellige webshops, er lavet i masseproduktion. Det betyder, at du for det første er i stor risiko for at troppe op i det samme kostume som en af de andre til festen. Så er dit outfit pludselig ikke så spændende og opsigtsvækkende som hensigten måske var. For det andet har tøjet ikke nogen sjæl i sig. Der er ikke så megen autentisk 80’er-stemning over et stykke tøj produceret i dårlige materialer i 2016.

Alt dette undgår du, hvis du vælger at gå i genbrugsbutikken og finde og sammensætte dit helt eget og unikke 80’er-look. Regn med at folk bliver blæst bagover, når du tropper op i et helt originalt og autentisk outfit, der sender enhver direkte tilbage i tiden til 80’ernes dansegulve.

2. Glæden ved det perfekte fund

Man kan da bestemt finde mange gode kostumer på nettet, men der er altså intet som at have været på udkig efter den perfekte kjole eller den perfekte glitrende 80’er-jakke og endelig finde den hængende der i genbrugsbutikken som havde den bare ventet på at du skulle komme og hive den ned fra hylden. Det er som en hel lille sejr, når man finder det helt rigtige outfit og du vil med endnu større stolthed kunne troppe op til festen og imponere alle og enhver.

Det kræver selvfølgelig lidt tid at skulle på den intense genbrugsjagt, men sæt en eftermiddag af til at gå på opdagelse. Med en ven ved din side kan I få mange sjove timer til at gå med at prøve skøre og underlige udklædninger. Og når det endelig lykkes at finde det helt perfekte outfit er glæden tusind gange større, end hvis du blot får et styks masseproduceret kostume sendt til din postadresse.

3. Chance for at finde en billigere løsning

Priserne for kostumer på nettet er tårnhøje i forhold til den kvalitet, du får for pengene. Du kan nemt ende ud med, at skulle betale omkring de 500 kroner for et outfit. I genbrugsbutikkerne er det muligt at gøre et kup til en bedre pris og ellers om ikke andet, vil du få mere kvalitet for pengene. Hermed ikke sagt at priserne på unikt og autentisk vintagetøj ikke kan være høje, for det kan de bestemt.

Nogle vintagebutikker er direkte specialiserede inden for kjoler og jakkesæt fra en bestemt periode og tilbyder dig det mest autentiske kostume til din 80’er-fest. Grundet specialiseringen og hermed de specialindkøbte vintagevarer er priserne også ofte herefter og dermed ikke i den helt billige ende. Du kan derfor med fordel starte din kostumejagt i de billigere genbrugsbutikker, der ligger inde med et hav af blandet tøj fra alle mulige forskellige tidsperioder. Måske kan du sammensætte noget, der får det helt rigtige udtryk herfra. Hvis ikke du har held her, kan du så vende næsen mod de lidt mere eksklusive vintagebutikker.

Det vil altid være en fordel af købe i ægte vintage i en genbrugsbutik frem for et kostume på nettet. Også selvom det kan være lidt krydret i prisen. Originalt vintagetøj er i høj kurs så når festlighederne er slut vil du nemt kunne videresælge dit 80’er-outfit. Man kan være heldig, at kunne sælge det videre til overpris af, hvad man egentlig selv købte det for, da det er så populært for tiden. Dette vil være umuligt med et kostume købt fra kostume-webshops. Så er spørgsmålet blot om du kan få dig selv til at give slip på dit smukke 80’er-fund igen.

Efter disse tre grunde til at vælge vintage frem for masseproduktion, er der vist kun tilbage at sige held og lykke med genbrugsjagten. Du kommer uden tvivl til at blæse festens deltagere bagover i dit helt unikke og strålende outfit. Indtag dansegulvene med stil og overbevisning og hvis resten af festen hvordan en ægte 80’er-fest skal afholdes i autentiske pailetter og neonfarver. God fest!

Savner du mere inspiration kan du læse om 80’er udklædning her, og læse om firserne på DRs hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *